Enkel udført Algarve pergola til villa i Taastrup.
Ikke alle løsninger behøver at være spækket med udstyr og være prangende, for at skabe glæde. I Maj måned 2019 har vi monteret denne Algarve på en villa nær Taastrup. I dette tilfælde har denne pergola erstattet en markise, der tidligere var monteret på huset.
Der er ingen tvivl om, at vores kunder får væsentligt mere glæde og gavn af denne Algarve pergola frem for en traditionel terrassemarkise som tidligere.
Algarve er fuldstændig vandtæt når lamellerne i taget er lukkede og pergolaen er ikke begrænset af vinden. Dvs. at uanset hvordan vejret arter sig, kan man benytte sin terrasse.
Ydermere er denne Algarve udstyret med en regnsensor, der selv lukker lamellerne taget i regnvejr – så bliver havemøblerne ikke våde.