Stærk markise på ældre hus!
Spærmonteret Weinor Opal Design II kassettemarkise på ældre hus i Rungsted.
Denne terrassemarkise er bestilt hjem på mål og sammensat ud fra kundens ønsker.
Markisen måler i dette tilfælde 438 cm i bredden og har et udfald på 300 cm. Denne markise fra Weinor er leveret med integreret vindsensor i form af en rystesensor. En Weinor BiConnect rystesensor leveres indfarvet i markisens stelfarve, så det er en meget diskret løsning. Vindsensor/rystesensor kan ses på det ene foto. Vindsensoren reagerer på rystelser forårsaget af vind og kører automatisk markisen ind, når rystelser bliver for kraftige. Følsomheden på rystesensor er regulerbar, så man kan tage hensyn til markisens størrelse og montagemetode.
Opal Design II markisen er i dette tilfælde forsynet med integrerede LED-spots i kassetten og med 2 stk. 1.500W Weinor Tempura varmelamper. Både LED-belysning og varmelamper, er leveret med Weinor BiConnect styring. Dette betyder at man kan tænde, slukke og regulere styrken på markisens 15-kanals fjernbetjening. Fjernbetjeningen har et lille display, så man hele tiden kan se om man styrer markise, LED-belysning eller varmelamper.
Farverne på markisen er valgt i et lidt klassisk look og med stor hensyntagen til husets farver og udtryk.
Montagemetode i dette tilfælde er på “custom-made” spærbeslag i varmegalvaniseret stål, der efterfølgende er pulverlakeret i markisens stelfarve.