Rådgivning terrasseoverdækning
Hvad er vigtigt og hvad skal man som minimum tænker over ved valg af overdækket terrasse?
Der er naturligvis mange overvejelser man skal gøre sig. Der er de rent praktisk ting som design og stil og så er der spørgsmålet om hvordan man griber sagen an.
Der findes mange metoder til at overdække ens terrasse – Her er vist en Renson Camargue pergola med lameller i taget.
Må jeg overdække min terrasse med en terrasseoverdækning?
Der findes mange punkter man skal have med i sine overvejelser, hvis man ønsker at overdække sin terrasse. Det allerførste man umiddelbart bør undersøge, er om man har tilgængelig bebyggelsesprocent på matriklen. Dette vil nemlig kunne udelukke nogle løsninger og dermed indskrænke feltet til alternative løsninger. Ønsker man en pergola med lameller i taget som eksempelvis en Renson Camargue som vist på billedet ovenfor, vil den betragtes som en småbygning. Også selvom mange måske ikke forbinder en pergola med lameller der kan åbne/lukke som en bygning. Som udgangspunkt må du i et fritlæggende enfamiliehus samlet set have op til 50 m2 småbygninger på din matrikel uden de vil tælle med i bebyggelsesprocenten. Bemærk at det er samlet set så det inkluderer alle småbygninger som carport, drivhus, cykelskur, brændeskur mm.
Har man ikke tilgængelig bebyggelsesprocent, er man nødt til at kigge på “ikke-bygninger” som eksempelvis pergolamarkiser eller fritstående markiser.
Du kan downloade vores lille infoblad ved at klikke her, med hvordan du skal forholde dig til byggetilladelse og en terrasseoverdækning i form af en pergola. Det vi forbinder med en terrasseoverdækning i vores regi, er en pergola og du kan kan finde hele vores omfattende program af pergolaer ved at klikke her!
Har man ikke tilgængelig bebyggelsesprocent kan man med fordel vælge en Pergotenda Maestro til at overdække terrassen.
Hvilke behov skal overdækningen opfylde?
Valg af løsning afhænger i den grad også, hvilke behov en overdækket terrasse skal opfylde. Der er virkelig mange punkter man kan have med i sine overvejelser og vi kan ikke nævne dem alle her.
Punkter vi dog mener at man skal have med i overvejelserne er:
- Hvor meget lys må overdækningen tage inde i huset?
- Skal taget være helt fast eller skal det kunne åbnes?
- Skal taget kunne køres helt fra?
- Skal siderne lukkes til?
- Skal man have frit udsyn til hele haven hele tiden?
- Er terrassen vestvendt og døjer man derfor med en lavtstående sol?
- Hvilken størrelse ønsker man?
- Ønsker man både et spiseområde og et loungeområde?
- Hvordan passer mulige dimensioner på overdækningen med husets udformning?
- Hvad er rent fysisk muligt at montere på huset?
- Er det muligt at lave en pæn løsning hvor man fastgør overdækningen på huset? – læs evt. mere om vægmonteret pergola med oplukkeligt tag her!
- Skal man måske kigge på en helt fritstående løsning der monteres lidt væk fra huset?
- Hvad forventer man af farvesammensætningen?
- Ønsker man et moderne look med lidt “kolde” farver? – klik ind på vores side omkring farver og design og se mere.
- Ønsker man et afdæmpet beroligende look med lidt varmere farver? – klik ind på vores side omkring farver og design og se mere.
- Hvilket tilbehør ønsker man?
- Skal der være belysning og hvordan ønsker man denne belysning (direkte eller inddirekte)?
- Skal overdækningen leveres med varmelamper (eller i det mindste forberedes til det).
Det siger sig selv, at behov er meget forskellig fra person til person, så der er i princippet ikke noget der er mere rigtigt end andet. Vi anbefaler at man tænker over hvilke behov man har – prøv at lave ønsketænkning når man sidder ude på terrassen. Her vil man måske kunne mærke at der blæser meget fra den ene side, så denne skal i hvert fælde lukkes. Ønsker man at forlænge på sæson og aftenen på terrassen, bør man overveje varmelamper, da kulden ofte er en grund til at folk går indendørs igen. Bliver overdækningen en aftenting bør man også overveje belysning – dette kan være en lampe på bordet, men kan også være integreret lys i overdækningen.
Prisen kan også være en vigtig parameter hvis man overvejer en pergola. Du kan finde mere information omkring priser på de pergolaer vi tilbyder, ved at klikke her og så kan du finde priseksempler inde på de enkelte produktsider.
Farvesammensætning er meget vigtig for at skabe det perfekte uderum – Her ses Spiritual Harmony på en Camargue
Brug eventuelt udelukkelsesmetoden
Hvis man ikke har tænkt grundigt på at overdække terrassen før, kan det være mange punkter man pludselig skal tage stilling til. Her kan det måske være en god ide at bruge udelukkelsesmetoden. Har man en meget lav facademur, er der nemlig nogle produkter der ikke kan lade sig gøre. Eksempelvis vil en Renson Lapure pergolamarkise, ikke kunne bruges med mindre din facade er ca. 300 cm høj. Dette kan den ikke da, der ikke vil være nok hældning på dugen så vandet kan løbe af, hvis markisen monteres lavere end 300 cm.
Kan man ikke leve med at der kommer til at stå faste stolper ude i fronten, skal men måske kigge nærmere på om en terrassemarkise kan dække ens behov.
Man kan med fordel kigge vores referencegalleri i gennem eller vores inspirationsside for pergola og skyde sig mere konkret ind på, hvilke løsninger man virkeligt godt kan lide men også løsninger det ikke skal være.
Sæt kvaliteten som en høj prioritet!
Vi mener at det er vigtigt at kigge på en løsning der kan holde på længere sigt. Ellers vil man for det første skulle bruge penge ret tidligt i forløbet på reparationer og på længere sigt vil man være nødsaget til at skrotte løsningen. Det er hverken godt for ens pengepung men heller ikke for vores miljø. Pas på med at lade dig forblænde at flotte billeder og falske anmeldelser, når du kigger rundt på nettet. Undersøg produktets specifikationer fra producentens side – hermed især testresultater og garantier.
Oplev gerne produktet “live” i showroom eller hos en referencekunde. Man får ofte en meget god oplevelse af om produktet lever op til forventningerne, hvis man får lov at “se det med hænderne”.
Kontakt os gerne – Vi ved meget om at overdække terrasser.
Du er naturligvis altid mere end velkommen til at kontakte os, hvis du overvejer at overdække din terrasse. Dette hvad enten om det skulle være en pergola med lameller i taget, en pergolamarkise eller en flot terrassemarkise.
Send os en besked i gennem formularen neden under, send os en mail på info@kvalietsmarkiser.dk eller ring til os på 92 92 17 60