Fixscreen 150
Fixscreen 150 er udvendig solafskærmning til store/høje vinduer
Fixscreen 150 er produktet til solafskærmning af især høje vinduer (op til 600 cm)
Udvendig solafskærmning er ofte uundværligt
Nye bygninger i dag er meget godt isolerede, glasset i vinduerne er typisk 3-lags og der er typisk mange vinduer i en ny bygning. Man vil ofte få problemer med varmen fra solens stråler, hvis man ikke tænker solafskærmning ind i sit byggeprojekt. Det er uden tvivl bedst at stoppe solens stråler inden de når glasset i vinduerne, men hvilken type udvendig solafskærmning skal man vælge?
Til større vinduer eller brede vinduespartier kan man med fordel montere en Fixscreen 150. Herved opnår man en god og effektiv solafskærmning af vinduer, hvor man kan mærke en rigtig god effekt imod varmen fra solens stråler. Dette udvendige solgardin kan laves i en max bredde af 600 cm og en max højde af 600 cm, og bibeholder uanset størrelse de kendte høje garantier fra Renson. Tjek evt. også den meget veldesignede Renson Fixscreen Minimal som også kan laves i større dimensioner.
Kassetten på en Fixscreen 150 Evo måler 150×155 mm og kan enten leveres som Softline eller Square design. Der er som standard rigtig mange farver at vælge i mellem på både kassette/skinner og på dugen, så man kan sammensætte en fuldstændig tilpasset løsning til den enkelte opgave.
Vi anbefaler at montere Renson Fixscreen 150 til udvendig solafskærmning af store vinduer, da der er en meget stor tolerance overfor vind. Helt op til 36 m/s hvilket er orkanstyrke (se evt. video af Renson Fixscreen i vindtunnel længere nede af siden). Den høje stabilitet overfor vind sammenholdt med en teknisk garanti på 7 år på Fixscreen-teknologien, samt 10 års garanti på lakeringen placerer dette produkt i “pole position” i forhold til konkurrerende produkter.
Renson Fixscreen 150 er nedsænker varmen effektivt i lokalerne og tillader udsyn igennem screendugen.
Smooth-teknologien
På en Renson Fixscreen 150 er kanterne på dugen forsynet med zip-system, der effektivt holder dugen stram i sideskinnerne. Dette begrænser bevægelse i dugen når det blæser og gør produktet særdeles velegnet til montering på facader med stor vindbelastning.
Alle Renson Fixscreen leveres med den patenterede smooth-teknologi, som er en speciel indvendig coating af sideskinnerne, der mindsker friktion imellem dug og sideskinner. Det garanteres at dugen ikke har folder eller bølger og altid hænger udspændt og stram de første 7 år. Samtidig garanteres der, at dugen ikke kører ud af sideskinnerne de første 7 år på en Renson Fixscreen 150.
Der garanteres en tolerance overfor vind på op til 36 m/s for Renson Fixscreen 150. Denne store vindtolerance bevirker, at man generelt kan bruge sin solafskærmning de fleste dage, hvor solen er et problem. Man har med andre ord meget få dage, hvor man ikke får udnyttelse af sin investering. Dette betyder selvsagt et generelt bedre indeklima i sine lokaler til stor tilfredshed for brugerne.
Den indvendige coating af skinnerne på en Fixscreen 150 medfører meget lidt slidtage og garanterer at dugen altid er udspændt og ikke har rynker eller folder.
Teknik
- Maksimal bredde single anlæg: 6000 mm
- Maksimal bredde koblet anlæg: 6000 mm
- Maksimal højde: 6000 mm
- Maksimal areal pr. anlæg: 22 m2
- Minimal bredde: 905 mm
- Betjening:
- 230V motor til indvendig trykknap.
- 230V motor til fjernbetjening. Somfy RTS eller Somfy IO.
- 230V motor med Detecto funktion (stopper af sig selv ved for meget modstand).
- 24V motor hvis Renson Fixscreen 100 evt. skal monteres foran flugtvej og derfor kobles på ABA og UPS anlæg.
- Aluminiumsfarve: Vælg som standard imellem 300 standardfarver eller special textur-lakering (ridsefast).
- Standarddug: Valgfri Sergé 5% åben, Natté 3% åben, Privacy 1% åben, Soltis 86 14% åben eller Soltis 92 3% åben.
Download i øvrigt vores tekniske brochure på Renson Fixscreen 150 her, for at se alle tekniske detaljer.
Find også andre Renson Fixsreen her på siden – evt. Renson Fixscreen 100 EVO Slim som er indbygningsmodellen der kan integreres fuldt i facaden.
Fixscreen 150 kan også leveres som indbygningsmodel (MS7) hvor kassetten skjules bag facade.
Garanti, mærkning og sporbarhed
- 10 år på lakering/coating.
- 7 års garanti på Fixscreen teknologien / smooth teknologien (zip-systemet).
- 5 års garanti på motor og dug.
- Garanteret vindtolerance på 36 m/s ved montage tæt på facade.
- Garanteret vindtolerance på 16 m/s ved fritstående montage (som lævæg eller tilsvarende).
- CE-mærket efter DS/EN 13561
- Produceres i Waregem, Belgien af Renson Sunprotection
Downloads Fixscreen 150 og andet solafskærmning fra Renson
Finder du ikke hvad du søger i ovenstående downloads, er du meget velkommen til at kontakte os eller tjekke Rensons egen hjemmeside.
Indhent tilbud på Renson Fixscreen 150 i softline eller square design.
Kvalitetsmarkiser ApS er dansk Renson ambassadør og kender derfor produkterne fra Renson særdeles godt. Vi tilbyder altid en grundig og kompetent rådgivning, da vi kun ønsker, at levere holdbare løsninger og have tilfredse kunder.
Ønsker du et tilbud på Fixscreen 150 kan du nedenunder udfylde vores formular. Ud fra din indtastning udarbejder vi et tilbud til dig på den bedst mulige løsning. Hvis du ønsker at gå videre med tilbuddet kommer vi ud og besøger dig hvor vi får alle detaljer på plads mht. dimensioner, farver, montageforhold mm.