Pergola byggetilladelse
Kræver opførelse af en pergola byggetilladelse eller ikke? De pergolaer vi tilbyder med lameller i taget, betragtes som en sekundær bygning eller en småbygning som det også hedder. Så er pergola er en terrasseoverdækning hvor du muligvis skal søge kommunen om opførelse og der er som minimum oplysningspligt til BBR.
Her ses en fritstående Lamaxa L60 pergola med lameller – denne pergola kan kræve en byggetilladelse
Hvad skal jeg være opmærksom på hvis jeg ønsker at montere en pergola på min terrasse?
Hvis du går med tanker om at opføre en pergola, er der en række forhold og regler, som du skal orientere dig i inden du starter processen. En pergola med lameller i taget opfattes som en småbygning/sekundær bebyggelse. Dett da man i princippet har et fast tag med lukkede lameller. Dette gælder også for modellerne hvor lameller kan køres helt til siden – dem vi kalder for Type 3+. Læs evt. mere om vores pergolatyper ved at klikke her!
Du må have et samlet areal af sekundær bebyggelse på din ejendom på højst 50 m2 uden at søge om byggetilladelse. Det er med forbehold for, at bygningsreglementet, herunder byggeretten og øvrige lovgivninger, er overholdt. Det er altså ikke størrelsen på den planlagte pergola, der bestemmer, om du skal have en byggetilladelse. Men derimod det samlede areal af alle småbygninger, du har på grunden.
Ved opførelse af en pergola er det vigtigt at den maksimale bebyggelsesprocent for din grund overholdes. Bebyggelsesprocenten angiver etagearealets procentandel af grundens areal. Hvis du for eksempel opfører 200 m2 bebyggelse på 1000 m2 stor grund, resulterer det i en bebyggelsesprocent på 20. Når du skal beregne din bebyggelsesprocent, skal du orientere dig i den gældende lokalplan/byplanvedtægt. Du skal samtidigt anvende de beregningsregler i det bygningsreglement, der var gældende på tidspunktet, hvor lokalplanen blev vedtaget.
Begrænsningen på de samlede 50 m2 for sekundære bygninger gælder alle fritstående småbygninger på grunden. Bygningerne må ikke anvendes til beboelse eller længerevarende ophold. Følgende bygninger regnes bl.a. som småbygninger: Garager, carporte, udhuse, drivhuse, redskabsskure, brændeskure, cykelskure mm.
Vær opmærksom på fradragsreglen vedr. pergola byggetilladelse
”Fradragsreglen” medfører et fradrag i beregningen af den samlede bebyggelsesprocent. Hvis der ikke er nogen lokalplan, byplanvedtægt eller servitut, der regulerer, hvor meget du kan bygge, er det beregningsreglerne fra det gældende bygningsreglement, du skal bruge til at beregne bebyggelsesprocenten.
Bor du for eksempel i fritliggende enfamiliehus, skal du ikke regne de første 50 m2 af den sekundære bebyggelse med i din bebyggelsesprocent. Så har du for nuværende sekundære bygninger samlet på 30 m2 må du godt opføre en pergola på 20 m2 uden at søge byggetilladelse.
For etageboligbebyggelser og ved samlede boligbeboelser med både lodret og vandret lejlighedsskel, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse eller lignende former for helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse, er det de første 20 m2 af den sekundære bebyggelse der ikke medregnes til bebyggelsesprocenten.
Ved andre bebyggelser, som for eksempel erhverv og institutioner er det de første 25 m2 af den sekundære bebyggelse, der ikke medregnes til bebyggelsesprocenten. Dog medregnes garage- og udhusarealer i kælder eller gårdkældre ikke.
Hvis du bor i et område, der er omfattet af en lokalplan/byplan, skal du anvende det reglement, der var gældende ved lokalplanens vedtagelse. I de ældre reglementer er det vigtigt at være opmærksom på, at der er andre fradragsregler for sekundær bebyggelse.
Bemærk! Selvom lamellerne kan køres fra på vores +modeller er de stadigvæk defineret som en sekundær bygning
Du skal videregive BBR-oplysninger ved opførelse af pergola
Bygnings- og Boligregistret (BBR) er et landsdækkende register over alle bygninger og boliger. Som ejer af fast ejendom har du pligt til at oplyse om ændringer på grunden, dvs. nybygning, tilbygning og nedrivning – det gælder også for opførelse af en småbygning
som eksempelvis en pergola med lameller i taget. Kommunen står for at ajourføre BBR, men du er som boligejer ansvarlig for at oplysningerne bliver opdateret og altid stemmer overens med de faktiske forhold på stedet. Du kan komme videre til BBR indberetning ved at klikke her!
Vores anbefaling for pergola byggetilladelse
Kontakt Byg & Miljø i din kommune så tidligt som muligt i forløbet for at få helt klarhed over hvodan du skal forholde dig. Husk at få alt på skrift, så der efterfølgende ikke er tvivl om noget.
Denne side er skrevet ud fra følgende kilder: Bolius, Rudersdal kommune, Aabenraa kommune, Tinglysning.dk m.fl
Du kan downloade vores PDF med samme information som denne side ved at klikke her: Pergola byggetilladelse