Pergola
En pergola er en god investering, fordi den giver dig meget mere udnyttelse af dit udeareal – især hvis du vælger en pergola med sider. En pergola tilføjer dit udeareal en effektiv afskærmning imod vind og vejr og konstruktionen er stærk og med høj garanti. Vores pergolaer kan både bygges som fritstående pergola eller monteres på facaden eller i en forberedt niche.
Vi tilbyder pergolaer fra flere forskellige leverandører, så vi kan dække flest mulige behov. Ud fra vores erfaring er der meget individuelle ønsker der skal opfyldes, når man ønsker at investere i en ny pergola med lameller. Derfor har vi et bredt program fordelt ud over flere producenter. Vi kan både tilbyde en pergola i absolut eksklusiv udførelse og vi kan tilbyde en lidt mere simpel pergola. Fælles for alle produkter vi tilbyder, er at det er pergolaer af høj kvalitet. Det betyder for dig som kunde, at du får en pergola med tag, der holder i mange år. Alle løsninger måles op og sammensættes ud fra vores kunders ønsker.
Find udvalget nedenfor eller i menuen ude til venstre. Bliv klogere på de forskellige typer af pergolaer ved at klikke her!
Type 1 pergola
Dette er de umiddelbart mest enkle pergolaer, der altid leveres i et slankt design. Det er muligt at lukke siderne, men man kan ikke integrere screens fuldt ud i en type 1 pergola. Man kan heller ikke nødvendigvis have to tilføjelser i samme side. Motoren der driver lamellerne kan være synlig afhængig af produkt. Ønsker du udelukkende en pergola uden tilføjelser i siderne eller kun glas i siderne er en Type 1 et rigtigt godt valg.
Lamaxa L50
Warema
Type 2 pergola
Type 2 pergolaer er vores mest solgte type og med god grund. I denne type kan man integrere screens 100% i rammerne og det er muligt både at have screen og glas i samme side. Motoren til lameller er skjult i konstruktionen og generelt er mulighederne mange i en type 2 pergola. Husk på at alle vores pergolaer laves på mål, efter vi har været ude hos dig og måle op.
Lamaxa L60
Warema
Type 2+ pergola
Denne type er det ypperste indenfor en fritstående pergola. Ud over alle de gode ting fra en normal Type 2 pergola kan lamellerne nemlig både tilte og køres fra. Her får man det absolut mest optimale ud af et lameltag. Kør lamellerne fra når du ønsker frit udsyn til himlen og luk dem igen hvis det begynder at regne.
Lamaxa L70
Warema
Camargue Skye
Renson
Type 3 pergola
Dette er en type pergola der kan integreres i eksisterende konstruktion eller monteres ovenpå eksisterende konstruktion. Man kan også sige at det er en pergola helt uden stolper – man skal dog være obs på at have en løsning for afvanding, så denne type pergola skal typisk tegnes ind i et byggeprojekt. Det er muligt at eftermontere, men der kan være udfordringer da regnvandet skal kunne ledes væk.
Type 3+ pergola
Dette er det samme som en integreret type 3 pergola, men på +moddelen kan lamellerne tiltes og køres til siden. Så her får du alt det bedste hvad en integreret pergola kan tilbyde – fuld fleksibilitet.
Stort udvalg af pergolaer
Vi tilbyder 14 forskellige pergolaer i vores faste program fra 2024 fra bla. Warema, Corradi og Renson. Vi har samtidig andre produkter vi kan trække ind, hvis krav/ønsker er til det. Det mener vi er nødvendigt, da vi ud fra erfaring kan se at vores kunder har meget forskellige krav og ønsker. Vi er specialister indenfor vores område og en lille detalje ved det ene produkt i forhold til et andet, kan gøre hele forskellen i vores øjne. Hver producent har deres måde at bygge deres pergolaer på og der er ved de forskellige producenter patenterede teknikker, der giver et highlight til produktet. Man kan faktisk sige, at den perfekte pergola ikke findes, så man må vælge den pergola der opfylder flest ønsker og krav. Forskelle de enkelte producenter imellem kan være mulige størrelser, muligt tilbehør, mulige farver, mulige tekniker og så er der selvfølgelig også prisen på en pergola, som altid er et vigtigt punkt. Tjek evt. vores side omkring pergola med skydetag, som er en af de nye tilføjelser fra 2024.
Vi er ikke bare interesseret i at sælge en pergola løsning…
Vi er interessereede i at sælge den rigtige løsning, der dækker flest mulige ønsker.
Vi har andre leverandører af pergolaer i vores netværk, end dem vi viser her på siden. Så har du et behov, eller specielle krav som du ikke kan finde på vores side, hører vi stadigvæk gerne fra dig.
Vi hjælper dig videre i processen!
Udvalget er stort og det kan være svært at se fordele og ulemper ved de forskellige produkter som udefrakommende. Men du kan trygt henvende dig til os, hvis du er interesseret i en pergola. Vi lytter til dine ønsker, kigger på det faktiske forhold hos dig og kommer med forslag til en samlet løsning inklusiv montage. Vi har efterhånden leveret en del pergolaer, hvor du bl.a. kan se et udvalg af disse i vores referencer. Dette har helt naturligt givet os et solidt erfaringsgrundlag i rådgivning omkring en ny pergola. Ved os er du ikke bare et nummer i køen og vi tilbyder en personlig rådgivning, hvor dine ønsker er i absolut fokus.
Du kan opleve en pergola tæt på i et af vores showrooms, men pga vores store udvalg kan vi desværre ikke vise dig alle vores pergolaer tæt på. Grundprincipperne er dog de samme pergolaerne i mellem, så man får uanset hvad meget ud at et showroom-besøg. Vi har også væsentlig flere billeder af pergolaer, end dem du finder på vores side, så skriv blot til os, hvis du vil se flere billeder af den pergola, du er mest interesseret i. Vi har også små vareprøver af alle vores pergolaer, sa man kan se forskellen på profiler, lameller, teknik mm.
Vi er meget transparente med hvad vi tilbyder, så derfor gør vi meget ud af at oplyse om hvem der producerer vores pergolaer. Så ved du som kunde hos os 100% hvor den pergola du køber kommer fra. Du kan med fordel besøge vores leverandørers hjemmesider, hvor du kan finde mere detaljeret information omkring hvem de er, hvilke værdier de har og naturligvis hvilke pergolaer de tilbyder.
Fordele ved en pergola
Der er mange fordele ved at tilføje en elektrisk pergola til dit udendørs areal. For det første kan det skabe et behageligt sted at slappe af og nyde naturen, samtidig med at det giver skygge fra solen. En pergola kan også fungere som en smuk ramme omkring din terrasse og dermed gå ind i en større æstetisk sammenhæng. Hvis du monterer en pergola øger det værdien på dit hus. Vi har flere eksempler på, at ejendomsværdien er steget 1:1 og nogle gange faktisk mere. Så det er en god investering både rent praktisk, æstetisk men også økonomisk. Her er det dog værd at fremhæve, at for at investeringen skal komme hjem 1:1 som minimum på en pergola, skal man investere i en god kvalitet.
Det er meget vigtigt, at man som noget af det første undersøger om man må opføre en pergola. En pergola med lameller i taget tæller nemlig som en sekundær bygning og vil derfor indgå i din samlede bebyggelsesprocent. Har du ingen bebyggelsesprocent til rådighed, kan du med fordel kigge på kubiske pergolamarkiser som Pergotenda Maestro eller Alba Butterfly. Klik direkte videre til pergolamarkiser ved at klikke her, hvis du ønsker en pergola men ikke har bebyggelsesprocent til rådighed. Bemærk også at vi pga. vores brede udvalg, kan tilbyde kombinerede løsninger, hvor man ud fra samme rammetyper kan levere en løsning hvor en del er en pergola med lameller og den anden del er en pergola med dug (pergolamarkise). Her vil det kun være det areal med lameller der vil indgå i bebyggelsesprocenten.
Se ovenfor virkemåde og nogle af de lækre tilvalg man kan bestille i en Camargue pergola som vi har leveret tilbage i 2019
Gode råd inden du går i gang
Har du ikke undersøgt markedet endnu, kommer her nogle gode råd, så du kan starte i den rigtige rækkefølge.
Har du bebyggelsesprocent til rådighed?
En pergola med lameller, vil indgå i din BBR og derfor måske også i din samlede bebyggelsesprocent. Også selvom lamellerne kan køres fra. Du må dog normalt samlet set opføre op til 50 m2 sekundære bygninger uden det vil indgå i bebyggelsesprocenten. Bemærk dog at der altid er oplysningspligt når du opfører sekundære bygninger. Pergolamarkiser med dug er ikke en sekundær bygning og vil derfor ikke indgå i din BBR. Har du kun 10 m2 til rådighed men ønsker en løsning på 20 m2, har du med vores udvalg muligheden for at kombinere en pergola med tag og en pergola med dug. Læs mere på vores side om pergola og byggetilladelse.
Hvad er dit budget?
Eller hvad vil du investere i en løsning? Vi tilbyder kun måltilpassede løsninger og kun pergolaer i høj kvalitet. Derfor kan vi ikke tilbyde en lagervare til lav pris. Vores pergola løsninger starter rent prismæssigt ved omkring 125.000 kr inkl. moms og montage og vælger man en af de store løsninger med meget tilbehør skal man regne med ca. 400.000 kr inkl. moms og montage. Men da der er nærmest et utal af kombinationsmuligheder, er det svært at “slynge” priser ud. Men det er naturligvis vigtigt at bestemme sig for hvor meget man vil give for en pergola. Du kan med fordel læse mere på vores side om pergola pris. Så undersøg priserne og fastsæt dit budget inden du går videre.
Hvad er muligt?
Størrelse og profildimensioner er naturligvis et vigtigt punkt. Hvor meget facade er der til rådighed til at montere på? Eller hvis løsningen skal være fritstående – hvor meget ønsker man så at pergolaen skal syne ude i haven? Vores råd – kig vores referencer igennem eller vores outdoor-galleri for at finde inspiration. Kig vores referencer igennem og sammenligne med din situation. Ud fra det kan du nogenlunde vurdere hvad der er muligt hjemme hos dig.
Undersøg egenskaberne ved en pergola.
Der er både fordele og ulemper ved at vælge en pergola. Vi ønsker at være så transparente or ærlige som muligt, så vi har lavet en side, hvor du også bliver klogere på nogle af de mindre positive egenskaber ved en pergola. Dette kan du læse mere om på vores side om pergola egenskaber.
Kvaliteten af din nye pergola er vigtig!
Da en investering i en ny pergola koster nogle penge uanset hvilket mærke man vælger, mener vi at det er utrolig vigtigt at man prioriterer kvaliteten. Ved at vælge en pergola i høj kvalitet, opnår du et pålideligt produkt, der virker når du skal bruge det. Du når også at have din pergola i mange år, hvor den spreder glæde og giver dig et fantastisk uderum. Vores anbefaling er helt klart at man undersøger den tekniske dokumentation og kigger på tests og garantier. Du kan finde disse ting på de pergolaer vi tilbyder til fri download inde på produktsiderne. Kan du ikke finde dem, er du naturligvis velkommen til at sende en forespørgsel på det.
Værd at fremhæve er, at alle pergolaer vi tilbyder som standard leveres med en coating (pulverlakering) der er egnet til kystnære områder uanset producent. Det betyder rent praktisk at denne type pulverlakering af pergolaens aluminium er egnet til montage i Danmark og vil beholde styrken i mange år. Afhængigt af montagested og producent ydes der op til 15 års garanti på pulverlakeringen på disse lameltage. Dette kræver dog at man som minimum at man registrerer sin pergola og tegner en serviceaftale med os, så vi er sikre på at din pergola bliver vedligeholdt efter forskrifterne.
Vælg en høj kvalitet – det giver god mening på den lange bane!
Hvis man investerer i kvalitet investerer man også i vores allesammens miljø, da en pergola i god kvalitet har en lang levetid. Vores produkter produceres under ordnede forhold i henholdsvis Tyskland, Belgien og Italien, hvor man prioriterer at have mindst muligt klimaaftryk. Man arbejder hele tiden med at gøre produktionen mere miljøvenlig og man stiller større krav til underleverandører.
Ved at vælge en høj kvalitet opnår du en pergola der holder i mange år – her ses en opgave vi har leveret i Slangerup.
Kontakt os hvis du er på udkig efter en solid pergola!
Vi hører meget gerne fra dig og vi vil meget gerne se dig i et af vores showrooms. Vi ved godt at en ny pergola kan være en stor investering, så det er vigtigt for os, at vores kunder bestiller det rigtige. Det rigtige er jo meget individuelt vores kunder i mellem og for os er det ikke vigtigt at sælge den dyrest mulige løsning eller bare at sælge en løsning for at få en ordre. Det der er vigtig for os er at sælge den løsning der passer bedst til vores kunders behov – derfor har vi det store udvalg. Det er vigtig for os, at vi har tilfredse pergola kunder og derfor er hele kæden fra producent til slutkunde nødt til at være stærk. Dette sørger vi for, da vi kun har pålidelige leverandører, som også hjælper hvis der imod forventning skulle opstå et problem med produkterne.
Kontakt os for at høre mere om de pergolaer vi tilbyder – vi lover at gøre vores bedste, for at du også bliver en tilfreds kunde. Se også gerne vores referencer igennem – eksempelvis denne vi har lavet i Kolding.
Du kan med fordel udfylde kontaktformularen nedenfor. Brug gerne lidt tid på den – Jo mere detaljeret du kan beskrive hvad du er på udkig efter, jo hurtigere og bedre kan vi svare dig.