Knækarmsmarkise
En knækarmsmarkise er en populær og praktisk markise, til at give skygge og beskyttelse mod sol og regn på alt fra terrasser og altaner til forretningsfacader og udendørsområder generelt.
Denne form for markise er designet til at kombinere funktionalitet med æstetik og tilpasses forskellige miljøer for at imødekomme behovene hos en bred vifte af brugere. En knækarmsmarkise kan leveres som en traditionel åben markise eller som en mere lukket markise i helt eller delvist lukket kassette. Du kan hoppe direkte videre til vores udvalg af knækarmsmarkiser ved at klikke her, eller navigere i menuerne til venstre. Det er vigtigt for as at understrege at vi udelukkende forhandler markiser af høj kvalitet, så du skal ikke være nervøs for at købe en knækarmsmarkise der ikke holder længe, når du handler med os. Vores absolut hovedleverandør af markiser er Weinor fra Tyskland som er verdenskendte for deres kvalitet på knækarmsmarkiser.
Weinor Smaila markise monteret på altan – En knækarmsmarkise tillader fuld passage under dugens areal.
Funktionalitet og opbygning
En knækarmsmarkise er den markisetype de fleste nok forbinder med en markise og består grundlæggende af en markisedug, der køres ud fra en valse. Markisedugen på en knækarmsmarkise er fastgjort på en forbom som er understøttet af solide arme – kendt som knækarme – der via indbyggede fjedre sørger for at markisens dug holdes stram. På en knækarmsmarkise er teknikken i armene essentiel for markisens funktion og muliggør, at markisen kan justeres for at tilpasse skyggen i henhold til behovene.
Komponenter:
- Markisedug: Lavet af slidstærkt materiale som polyester eller akryl, der er designet til at modstå solens UV-stråler og vejrforholdene. Dugen på en knækarmsmarkise er imprægneret med stærk nano-behandling, som bevirker at dugen afviser smuds, snavs og vand.
- Stel eller kassette: Et robust stel eller kassette, typisk aluminium, der giver strukturel støtte til markisen.
- Knækarme: Disse justerbare arme er fastgjort til markisens stel eller kassette. Når knækarmsmarkisen foldes ud, strækker knækarmene sig ud og holder stoffet spændt, hvilket giver en stabil skyggeflade.
- Motor eller drejestang: Knækarmsmarkiser kan være enten manuelle med drejestang, hvor brugeren håndterer åbning og lukning manuelt, eller motoriserede. Markiser med motor, gør det muligt at betjene markisen ved hjælp af en trykknap, fjernbetjening eller endda en app. I dag sælges der flest knækarmsmarkiser med motor, da man herved også kan montere de meget populære vindsensorer som beskyttelse af markisens dele.
Weinor Smaila markise med LED-belysning i kassetten.
Funktioner og tilpasningsmuligheder for en knækarmsmarkise
Knækarmsmarkiser er kendt for deres fleksibilitet og tilpasningsmuligheder:
- Størrelse: Vores knækarmsmarkiser findes i forskellige størrelser og former, hvilket gør dem velegnede til alt fra små balkoner til store udendørsområder. De bliver bygget fuldstændigt på mål og vi kan levere en markise der er 800 cm bred.
- Farver og design: Der er altid et bredt udvalg af farver, mønstre og stoftyper til rådighed, hvilket giver mulighed for at matche knækarmsmarkisen med det omgivende miljø eller boligens design.
- Styringsmuligheder: Motoriserede markiser kan være udstyret med sensorer, der reagerer på sol, vind eller regn. Det betyder at man kan bruge en knækarmsmarkiser som udendørs solafskærmning, som kører automatisk ud hvis solen skinner. Modsat vil en vindsensor køre markisen ind igen, hvis det blæser for meget.
- Justering af armene: Evnen til at justere vinklen på markisens knækarme tillader at kontrollere mængden af skygge eller sollys. På vestvendte terrasser anbefaler vi så stor hældning som muligt på en knækarmsmarkise, for at kunne afskærme for en lavtstående sol. Dette kan du læse mere om her.
Montage og vedligeholdelse af knækarmsmarkise
Installationen af en knækarmsmarkise kræver professionel assistance for at sikre korrekt montering og funktionalitet efter vores mening. Når du køber en knækarmsmarkise ved os, er prisen altid inkl. montage.
Vedligeholdelse og service er normalt minimal og indebærer regelmæssig rengøring af stoffet og lejlighedsvis smøring af bevægelige dele for at sikre problemfri betjening. Du kan tegne er servicekontrakt på din nye knækarmsmarkise som vi har leveret – så er du altid sikker på at markisen er klar til brug. Du kan læse mere omkring service på markiser og udendørs solafskærmning her.
Klassisk åben markise med knækarme – Weinor Topas
Fordele og ulemper
Fordelene ved knækarmsmarkiser er mange:
- Solbeskyttelse: De giver effektiv skygge og beskyttelse mod solens skadelige UV-stråler, hvilket reducerer varmeindtrængning i boliger eller udendørsområder.
- Forlænger udendørs opholdsområder: Ved at tilføje et behageligt skyggefuldt område udvider markiserne brugbare udendørsområder som terrasser og områder med uderservering. Vores erfaring siger os, at det især er om aftenen hvor duggen falder, at en knækarmsmarkise kommer til sin ret. Investering i en markise til terrassen giver uden tvivl en meget større udnyttelse af ens udeområde. Med tilstrækkelig hældning på dugen, kan en knækarmsmarkise også være rigtig god til at afskærme imod regnvejr.
- Æstetisk appel: Udover deres praktiske funktion tilføjer knækarmsmarkiser også æstetisk appel til et hjem eller en forretningsfacade. Vi tilbyder flere forskellige udformninger, så vi kan levere en meget moderne kassettemarkise som f.eks. Smaila eller en mere klassisk type som en Topas.
- Energibesparelse: Effektiv solafskærmning kan reducere behovet for aircondition og hjælpe med at holde indendørs rum køligere, hvilket potentielt sparer energi.
- Øget ejendomsværdi: Installationen af en knækarmsmarkise kan også øge ejendommens værdi og tiltrækningskraft for potentielle købere.
- Kræver normalt ikke tilladelse at opføre: Ønsker man at montere en knækarmsmarkise kræver det ikke byggetilladelse, da det er en markise. Der kan dog være restriktioner hvis man bor i en boligforening, hvor man skal holde sig til en anvist farve.
Ulemper ved knækarmsmarkiser:
- Vindfølsom: En knækarmsmarkise kan være utilstrækkelig, hvis den skal bruges udelukkende som solafskærmning af vinduer. Typisk kan denne markisetype modstå ca. 8 m/s og dette kan være for lidt til klimaet i Danmark. Ønsker man en stærkere løsning som solafskærmning, kan man gå til vores side med udendørs solafskærmning.
- Ingen sideafskærmning: Investerer man i en knækarmsmarkise, må man være forberedt på at den ikke tilbyder afskærmning af vind fra siden, som en pergola eks. kan gøre. Så bor man et sted hvor det blæser meget, kan det være en god ide at kigge på andre løsninger, eller tænke på at tilføje noget sideafskærmning til sin knækarmsmarkise.
- Montagehøjde: En knækarmsmarkise kræver noget montagehøjde på facaden. Man kan ikke justere hældningen, så markisen kører fuldstændig vandret ud, men der vil altid være lidt hældning på dugen. Skal en knækarmsmarkise bruges i regnvejr, skal den ca. have en hældning på 23 cm pr meter udfald. Dette betyder i praksis at muren ca. skal være 280 cm høj ved en 500×300 cm knækarmsmarkise. Har man ikke montagehøjden og ønsker man en vandtæt løsning kan man med fordel kigger på vores pergolamarkiser eller Renson pergola.
Moderne kassettemarkise med knækarme – Weinor Kubata
Ønsker du en ny knækarmsmarkise?
Vi håber at du er blevet klogere efter at have læst denne tekst. Vi synes nemlig at det er vigtigt at forberede sig bedst muligt hvis man går i markisetanker. En knækarmsmarkise vil uden tvivl tilføje noget positivt til din terrasse eller butik, man skal også være sikker på at den dækker behovene fuldt ud. Hvis du køber en knækarmsmarkise ved os, kommer vi altid ud og måler løsningen op og går det hele grundigt igennem. Når vi har været hos dig, skulle der ikke være tvivl om en knækarmsmarkise er det rigtige til dine ønsker eller om man evt. skal kigge på en anden løsning.
Kontakt os for at høre mere om knækarmsmarkiser – vi har mange års erfaring og deler gerne ud af den.