K2000
K2000 er en markise med meget velkendt, afprøvet og robust teknik. Egner sig især til butik eller restaurant.
Stærk markise til især erhvervsmæssige formål!
Ønsker du en stærk markise til din terrasse, butik eller restaurant, vil en K2000 markise fra Weinor være et godt valg. Denne markise vil med sit markante look, tilføre din facade dit nye visitkort udadtil med det rette valg af farve. K2000 markisen er opbygget over et bærerør i stål, hvilket giver nogle fordele med hensyn til montage på lettere faste facader. Opbygning over et bærerør gør det muligt at montere enten ekstra beslag eller bredere beslag og derfor bruger vi ofte denne markise på bygninger af ældre dato.
K2000 markise fra Weinor kan bygges som en single markise på op til 700 cm i bredden, eller som en sammenkoblet markise på op til 1200 cm i bredden. Udfaldet på markisen kan maksimalt blive 400 cm afhængigt af bredden. Markisen bliver sammensat, opmålt og bygget til den enkelte opgave og vil derfor nemt kunne matche de krav man måtte have.
Hvad koster en K2000 markise? Vi hos Kvalitetsmarkiser ApS er meget åbne med priser på vores markiser. Du kan derfor downloade brochure med pris på netop K2000 markise ved at klikke her!
K2000 kan også leveres som fuldt indbygget model. Her integreres markisen i facaden og i stedet for at hedde K2000 hedder markisen som indbygget model N2000 – Se mere om N2000 indbygningsmarkise ved at klikke her.
Hvilken farve skal markisen have?
Farvesammensætning på en markise er meget vigtig og er det første skridt på vejen til et perfekt resultat. På en K2000 markise fra Weinor, vælger man ved bestilling i mellem 56 forskellige farver. Der er både lakeringer med blank overflade eller texturlakeringer. En texturlakering er en ridsefast lakering med ru overflade. Denne kan leveres med glimmer effekt i udvalgte farver. Hvis de 56 standardfarver ikke dækker behovet, er det muligt imod merpris, at få markisen leveret i valgfri lakering.
Markisedugen på en K2000 markise er valgfri fra Weinor MyCollection, som består af 100% gennemfarvede akryl – eller polyester-duge. Disse duge har en meget stor farveægthed og holder farven i mange år. Se Weinors aktuelle dugkollektion online her: Weinor MyCollection 2. Har man andre ønsker til farven eller dessin på dugen, kan en markise fra Weinor også imod merpris leveres med andre markiseduge som eksempelvis Sattler, Dickson eller Sunvas. Det er også muligt at bestille markisen hjem med specielt brandhæmmende markisedug, som især kan være aktuelt til restauranter eller café.
Stærk teknisk kvalitet
Armene på I2000/K2000 markise er Weinors “LongLife Arm” som er meget stærke og holder derfor hele tiden dugen godt udspændt. Dette giver en rigtig god modstandsdygtighed overfor vind. I knækleddet er der en kraftig bændel hvilket gør armene meget lydsvage og medfører en minimal slidtage på armene. Weinor garanterer som den eneste producent af markiser på markedet, at deres arme kan køre 100.000 cyklusser, og der gives derfor 10 års fuld garanti på arm-teknikken.
En Weinor markise overdækker effektivt din terrasse eller arealet foran din butik.
Tekniske data Weinor K2000
- Indbygningsmål vægmontage inkl. montagebeslag: Højde: 211 mm, Dybde : 200 mm.
- Max bredde: 700 cm for én markise – Max bredde sammenkoblet markise: 1.200 cm
- Udfald: 150 cm – 400 cm.
- Hældning: 5º – 40º
- Betjening: Weinor Biconnect motor eller Somfy motor. Fjernbetjent via RTS eller IO.
- Mulighed for styring over smartphone/tablet.
- Styring/sikkerhed: Mulighed for tilslutning af vindvogter og/eller solsensor og/eller regnsensor.
- Montagemuligheder: Væg, loft, spær mm.
- Anbefalet brug: Denne markise er en god markise til butik, restaurant, café mm.
Garantier
- Vi yder 7 års fuld garanti på en Weinor I2000/K2000 markise.
- 10 års garanti på armteknikken.
- Vindmodstandsklasse 1 iflg. DIN 13561 => Beaufort vindstyrke 5 => 7,5 – 10,4 m/s (afhængig af montageunderlag).
- CE-mærket iflg. DIN/EN 13561
Find i øvrigt og andre Weinor terrassemarkiser ved at trykke her eller er du måske interesseret i en pergolamarkise, kan du se udvalget ved at trykke her.
Hvis du mangler inspiration til en ny markise, kan du evt. kigge vores referencer igennem ved at klikke her.
Downloads K2000 markise
Indhent tilbud på Weinor K2000 markise.
Vi hos Kvalitetsmarkiser ApS har stor erfaring med markiser og deltager løbende i kurser og træning i produkterne fra Weinor. Vi tilbyder en kompetent rådgivning, hvor vi tager udgangspunkt i den bedst mulige løsning for dig. Vi brænder for at levere markiser i flot design og med en meget høj kvalitet. Samtidig er det meget vigtigt at have tilfredse kunder. Se gerne vores anmeldelser på Trustpilot, der understøtter dette.
Ønsker du et tilbud på en Weinor K2000 markise, kan du nedenunder udfylde vores formular. Ud fra din indtastning udarbejder vi et tilbud til dig på den bedst mulige løsning. Hvis du ønsker at gå videre med tilbuddet kommer vi ud og besøger dig hvor vi får alle detaljer på plads mht. dimensioner, farver, montageforhold mm.
Bemærk også at K2000 kan opleves i vores showroom – husk at booke tid!