Weinor – Topkvalitet og flot design.
Weinor er et anerkendt tysk firma, der specialiserer sig i design og produktion af innovative udendørs solafskærmningsløsninger. Virksomheden blev grundlagt i 1960 og har siden etableret sig som en af de førende producenter inden for sit felt. Weinor er kendt for at kombinere tysk præcision og teknologisk ekspertise med æstetisk appel og funktionalitet.
Firmaets produktudvalg omfatter markiser, pergolaer, glasoverdækninger, skydeglas og diverse andre solafskærmningsløsninger, der er designet til at forbedre udendørs opholdsområder og beskytte mod sollys, regn og vind. Weinors produkter er kendt for deres høje kvalitet, holdbarhed og æstetisk tiltalende design.
Weinor har et stærkt fokus på bæredygtighed og miljøvenlige produktionsmetoder. De arbejder kontinuerligt på at minimere deres miljøpåvirkning og fremme energieffektivitet. Dette afspejler sig i deres innovative brug af solcelleteknologi og andre energibesparende løsninger.
Firmaet har et globalt fodspor og betjener kunder over hele verden. Deres produkter findes i alt fra private hjem til kommercielle bygninger og restauranter. Weinor er kendt for sin pålidelige kundeservice og omfattende rådgivning, der hjælper kunder med at finde de rette solafskærmningsløsninger til deres behov.
Weinor er et eksempel på tysk ingeniørkunst og designæstetik, der har formet udendørs komfort og æstetik i årtier.
Weinors hovedsæde i Köln hvor man bl.a. kan opleve stort indendørs Showroom.
Hvorfor vi mener du bør vælge en markise fra Weinor
Ved at vælge en markise fra Weinor, er du sikker på at købe et veldesignet flot produkt af den højeste kvalitet. Hver markise bliver produceret til den enkelte opgave ud fra vores kunders ønsker, og der er rigtig mange muligheder for at, sammensætte den perfekte løsning til ens terrasse, butik eller restaurant. Der tilbydes som standard altid minimum 56 standardfarver på stellet/kassetten, og der er altid et meget stort udvalg af markiseduge med mange forskellig farver og mønstre – også specielle typer duge til erhvervsmæssige formål.
Markiserne leveres altid som standard med en fjernbetjent motor, og der er altid mulighed for at tilvælge forskellige former for styringer og andet tilbehør – bl.a. fuldt integreret vindsensor eller App-styring.
Kvalitet hele vejen i gennem!
Weinors markiser rummer mange patenter rent teknisk, der adskiller markiserne væsentligt fra konkurrerende produkter. Værd at nævne er OptiFlow som sikrer en optimal støtte af dug og dugrør hvilket i sidste end betyder en pænere udstrakt dug og meget mindre slidtage på dugens svage områder. OptiNut dugvalse minimerer størrelse og antal af de bølger der altid kommer omkring syningerne på dugen.
Alle markiser fra Weinor leveres med Weinor´s specialt udviklede “Long-Life” arm, som sikrer en meget støjsvag drift af markisen. Der garanteres med Long-Life armene at markisen kan bruges minimum 100.000 gange og der ydes 10 års garanti på teknikken i armene.
Den høje kvalitet på komponenterne som markisen er bygget med kombineret med et kæmpe know-how, sikrer dig et pålideligt produkt der holder i mange år. Levetiden på en Weinor markise kan være svær at give et nøjagtigt bud på, men vi forventer at levetiden på en Weinor markise er ca. 40 år, afhængig af hvor meget den bliver brugt og hvor god man er til at vedligeholde den.
Weinor Long-life arm med 10 års garanti (der garanteres mindst 100.000 gange brug)
Se nedenunder en video, der viser hvor robust en markise fra Weinor i realiteten er. Det er derfor vi plejer at sige, at vores markiser sagtens kan holde til den vind man selv vil sidde ude i.
Moderne og stærke produktionsmetoder.
Ved produktion af en Weinor markise skæres alle profiler op og alle de nødvendige huller bores når aluminiumsprofilerne stadigvæk er ubehandlede. Herefter bliver de enkelte dele pulverlakeret i eget topmoderne pulverlakeringsanlæg. Dvs. at alle ender og huller er fuldt lakerede hvilket bevirker at man ikke får en krybende tæring under lakken, hvilket man ofte ser ved andre produktionsmetoder.
Man kan ikke købe en Weinor-markise i byggemarkeder eller lignende, men kun igennem en fagpartner. Kvalitetsmarkiser ApS er Weinor fagpartner Danmark, og vi yder 7 års fuld garanti på markiser fra Weinor. Denne garanti gælder kun, når man følger vores instruks for drift- og vedligehold af produkterne. Vi har stor erfaring med salg og montage af alle Weinors produkter, og står altid klar med den rette rådgivning. Vi tager altid ud hos vores kunder og måler den enkelte opgave op og rådgiver omkring markiser. Vi lægger vægt på at det er en personlig rådgivning, så den endelige løsning bliver ens eget.
Hos Weinor er miljø og bæredygtighed vigtig
Hele organisationen hos Weinor har stort fokus på kvalitet, bæredygtighed og socialt ansvar. Weinor producerer solafskærmningsprodukter til terrasser og vinduer som kan forhindre overophedning af lokaler. Dette sparer på køleenergi til bygninger med aircondition og reducerer derfor kulstofemissioner til atmosfæren. Der tilbydes kun kvalitetsprodukter som er ekstremt holdbare. Det betyder, at der er brug for færre råvarer på den lange bane. Desuden ender færre kemikalier i miljøet og fødevarer, og der produceres mindre affald ved at satse på langtidsholdbare kvalitetsprodukter.
Weinor anvender så vidt muligt aluminium med en høj genbrugsandel til profilerne der bliver brugt til produktion af markiser og terrasseoverdækninger. Pulverlakeringsprocessen hos Weinor – det vil sige påføring af maling på profiler til markiser og terrasseoverdækninger – er kromfri og opfylder de højeste standarder indenfor vandbehandling.
Markisedug der er produceret af genbrugsplast
Den bæredygtige markisestofkollektion ”Modern basics Blue®” bruger omkring 60 procent mindre energi i produktionen takket være genbrug af engangsflasker. Dette medfører omkring 45 % færre CO2-emissioner end produktionen af andre polyesterstoffer. Der anvendes spinddyser til indfarvning af markisedugene, hvilket medfører en besparelse på ca. 90 % vand sammenlignet med konventionel garn- eller stykfarvning.
Weinor arbejder sammen med en designer, der producerer højkvalitets og bæredygtige poser af markisestof-rester. Hovedkontoret i Köln er 20% mere bæredygtigt, end det krævede i den tyske energibesparelse plan.
Med et stort udvalg i farver, kan man sammensætte sin egen personlige løsning.
Find alle vores terrassemarkiser her: https://www.kvalitetsmarkiser.dk/produkter/markiser/terrassemarkiser/
Hvorfor vi har valgt at have Weinor markiser
Kvalitesmarkiser ApS har valgt Weinor som leverandør, da vi selv mener at, det er de bedste markiser er findes ganske enkelt. Weinors markiser opfylder for det første alle de krav vi har til markiser og Weinor er en meget professionel samarbejdspartner med en moderne tankegang. Der fokuseres på at levere “sikkert” produkt forstået på den måde, at alle de markiser der bliver sat på markedet er fuldstændigt gennemtestet og afprøvet. Alle markiser er tegnet af dygtige ingeniører hos Weinor og alle markiser er blevet testet i vindtunnel.
Dette kommer vores kunder til gode, ved at vi kan levere de løsninger vi selv mener er ”de rigtige”. Vi kan levere et meget stærkt kvalitetsprodukt med store garantier og samtidig kan vi tilbyde i mange farver og stilarter. Derfor kan vi løse alle opgaver hvis man ønsker en ny markise.
Læs selv mere om Weinor markiser på deres egen hjemmeside her.