Pergola med tag af lameller – Giver dig et ekstra rum.
På billederne ses en Renson Algarve pergola, som vi har monteret på en villa i Slangerup i 2023. Pergolaen måler 352 cm i bredden og har en længde på 648 cm – Passagehøjden er 223 cm. Den er opmålt og bygget til formålet, så det helle passer perfekt til forholdene.
Vores kunder har valgt meget tilbehør, så de kan få ekstra meget ud af deres investering og nyde deres terrasse endnu mere.
Af tilbehør kan nævnes:
- Skydeglas i siderne hvor bundskinne er nedbygget i terrassebrædder.
- Fast glas på siden hvor der er støttemur.
- Fixscreens i fronten.
- LED-belysning i form af RGB-UP og LED-DOWN lys på rammerne.
- Regnsensor på lamellerne i taget (lukker automatisk lameller i regnvejr.)
- Froststyring der åbner lamellerne en smule i perioder med frost og låser dem fast, så man ikke ødelægger teknikken ved at køre med et sammenfrossent anlæg.
Farvevalget er tilpasset med vores kunder og i dette tilfælde er ramme og stolper sorte og lamellerne hvid. Ved at vælge en lys farve på lameller opnår man mere inddirekte lys under pergolaen og dermed oplever man også at pergolaen tager mindst muligt lys inde i huset.
Vi synes at en pergola med lameller i taget, i rigtig mange tilfælde er den helt rigtige terrasseoverdækning af flere årsager. Bl.a. kan man selv styre lysindfaldet og dermed undgå at solen varmer overdækningen for meget op. Og så er den også forholdsvis diskret i opbygningen modsat en terrasseoverdækning med glas, som kræver hældning på taget og dermed montagehøjde. Alt dræning af vand er pænt integreret og der er et minimalt antal af synlige skruer.
Denne pergola produceres i Belgien af firmaet Renson, som er verdenskendte for deres design og ikke mindst kvaliteten. På en pergola som en Renson Algarve yder vi 10 års garanti på konstruktionen.