Dobbelt Pergotex II pergolamarkise overdækker stort areal.
På billederne ses en løsning vi har afleveret i Karrebæksminde nær Næstved i December 2019.
Her har vi monteret 2 stk. Weinor Pergotex II “back to back” og udstyret løsningen med Weinor W17 Easy skydeglas “hele vejen rundt”.
Der er monteret Weinor Vertitex screens (elektriske udvendige rullegardiner) foran skydeglasset. På den måde kan man selv bestemme, hvor meget sollys, man vil have ind. Er det en rigtig varm sommerdag, kan man sidde i skyggen og åbne skydeglasset for at få lidt luft ind. Er det modsat en halvkold forårsdag, kan man udnytte den gratis varme fra solens stråler ved at lade screens blive oppe.
Bliver det mørkt om aftenen, kan man tænde for de integrerede LED-spots i taget. Man kan regulere styrken på lyset og kan derfor enten skabe en hyggelig afslappet stemning eller skrue op for styrken, hvis man vil læse en bog eller måske spille kort.
Kort sagt er dette en meget fleksibel løsning med meget stor udnyttelse! Og så tæller den ikke med i bebyggelsesprocent, da det er en markiseløsning.
Som man kan se, blev huset forberedt til denne løsning. I den forbindelse vil vi gerne sige tak til vores kunde og de andre håndværkere for et godt samarbejde. Det er en sand fornøjelse at aflevere denne type løsning, hvor kunden har haft en god plan og har kontaktet os i god tid.
Det vigtigste ved denne løsning for nogle er, at den ikke indgår i husets bebyggelsesprocent. Det gør den ikke, da dugen (taget) kan køres helt fra, og man ikke kan have taget ude i al slags vejr. Bl.a. må man ikke bruge taget i snevejr, og vi fraråder kraftigt brug i frostvejr. Glasset er ikke fast og kan skydes til siden, så der er ikke tale om fast glas.